Forside
|
 Ugens artikel  Lofotenfiskeriets historie er et kommercielt sæsonfiskeri ud for Lofoten i Nordnorge, som fra omkring år 1000 op til moderne tid har spillet en vigtig rolle for norsk økonomi og har været Norges største eksporterhverv. Først blev fisken videreforædlet som tørfisk. Senere, i begyndelsen af 1700-tallet, blev tørring og saltning til klipfisk mere almindelig. Lofotenfiskeriet foregår i vintermånederne fra januar til april. På denne årstid er vejret meget skiftende, og fiskerne har derfor altid været udsatte for forlis og ulykker. Efter 2. verdenskrig blev filetfabrikker med eksportprodukter som fersk fisk og frossen fisk oprettet, men også i nyere tid forædles store mængder af fangsten til tørfisk og klipfisk. En vigtig årsag til, at der omkring år 1000 opstod et marked for tørfisk, menes at være opblomstringen af flere store byer i blandt andet England. Med indførelsen af kristendommen kom også strenge krav til faste, hvor kød ikke kunne spises, men fisk var tilladt. I bytte mod tørfisk blev der importeret korn og andre produkter, som var vanskelige at fremskaffe i tilstrækkeligt store kvanta i Norge. Endvidere blev mange varer, som ikke fandtes i landet, også indført. Kornimporten blev vigtig for muligheden for udbredelse af norsk bosættelse i ydre kyststrøg i 1500-tallet. Helt frem til denne tid var almuen i Nordnorge fiskerbønder, men fra nu af blev en del af befolkningen helårsfiskere, som var bofaste i fiskevær (fiskerlejer). De, som organiserede udenrigshandelen med tørfisk, var handelsfolk fra Hansaforbundet med kontor i Bergen. I løbet af 1600-tallet var der en stærk nedgang i lofotenfiskeriet som følge af blandt andet klimaændringer, hungersnød og krig i Europa og endog verdensomspændende økonomiske nedgangstider ind. Klimaændringerne påvirkede muligvis fiskenes gydesteder, samt forhindrede fiskerne i at komme på havet på grund af uvejr. I løbet af 1700-tallet kom der nye opgangstider. Da blev det også indført nye fiskeredskaber som fiskeline og fiskegarn. Dette var mere effektive redskaber end håndsnøre. Stadige forbedringer i løbet af 1800-tallet øgede fangsterne, men betød også, at flere fiskere deltog. Dermed blev reguleringer og kontroller fra myndighedernes side nødvendige for at undgå konflikter. Til trods for forsøg på at indføre mere industrielle fiskemetoder og større både har lofotenfiskeriet hele tiden stort set været drevet med mindre både med beskedne mandskaber. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Heilage Tekla var ein helgen i den tidlege kristne kyrkja, og skal ha vore ein følgjar av apostelen Paulus. Den eldste skildringa av livet hennar kjem frå den apokryfe teksten Paulus og Tekla sine gjerningar. Teksten fortel at Tekla sat ved vindauget sitt i tre dagar og høyrde på Paulus som tala om den kristne Guden og kor viktig det var å leva eit kyskt liv. Etter å ha blitt redda frå å bli brunnen ved eit mirakel møtte ho Paulus utanfor Ikonium, og følgde han. Under reisene sine forkynte ho Guds ord og oppfordra kvinner til å etterlikna henne ved å leva kyske liv. Tekla er vernehelgen for døyande; for Tekla-brorskapane; mot augelidingar, pest og brannfare og for Tarragona og Sitges. Ho er humoristisk blitt kalla vernehelgen for datateknologi på grunn av likskapen mellom ordet tecla, som tyder ‘tast’ på spansk og katalansk, og namnet hennar. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Folketingsvalget 2026 • Protester i Iran • Grønlandskrisen
 I dag  Den 14. marts: Pi-dag, White Day i Asien
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde .jpg)
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
